Mange mennesker har svært ved at holde orden i deres hjem. Hvis du er en af dem, så læs med her, hvor vi giver dig tre gode tips til, hvordan du bedre kan holde orden og få et ryddeligt hjem, det er rart at være i.
I mange år har vi levet i et overflodssamfund. Snart sagt hvad som helst har med få klik kunnet skaffes hjem fra fjerne lande og til priser, man dårligt troede var muligt. Det har betydet, at vi har flere ting end nogensinde før.
Opbevar legetøjet i kasser
I et hjem med børn, vil der ofte være meget legetøj, og for at holde styr på det, kan det være en god idé at anskaffe smartstore opbevaringskasser. Her kan både biler, dukker, tusser og alskens andre ting opbevares, når man ikke bruger dem. Kasserne kan også fungere som opbevaring af tøj, eller på loftet til ting, man ikke lige bruger.
Også i arbejdsmæssig sammenhæng benyttes mange steder de smarte opbevaringsbokse, for eksempel på historiske museer. Her er det som oftest kun en lille del af museets samling, der er udstillet, og resten er pakket væk i kælderen eller på et lager, hvor de praktiske kasser beskytter sagerne mod fugt, støv og andet, der kan gøre skade.
Giv dine ting faste pladser
Et hjem fyldt med rod bunder ofte i, at man ikke ved, hvor man skal gøre af tingene. Derfor er regel nummer et, når det gælder om at holde orden, at tingene skal have deres faste pladser. Når man ved, hvor tingene skal være, er det langt nemmere at holde orden, for da er det blot at sætte dem på deres plads, når man rydder op. Sørg derfor for at have de rette opbevaringsløsninger i form af reoler, skabe og kommoder. En skænk kan indeholde mange ting, og også derfor har dette smukke møbel de senere år fået en renæssance.
Læg tingene på plads efter brug
Endelig er det også værd at være opmærksom på at lægge sine ting på plads, når man har brugt dem. Det kan være fristende at tænke, at det kan man gøre senere, men ved at sætte strygebrættet væk, så snart man er færdig med at stryge eller lægge pudsegrejet væk, når skoene er pudset, reducerer man mængden af ting, der ligger fremme og potentielt roder.
Der er altså flere ting, man kan gøre for at holde orden, og med denne lille guide, kan du se frem til et rart og ryddeligt hjem.